Efterårsferien står allerede for døren (really?) og spillestederne har oprustet med masser af rock. Her er ugens 6 udvalgte koncerter for København og omegn.
Vent, hvad, 6 koncerter? Plejer det ikke kun at være 5? Jo, men det er mig, der skriver og bestemmer! Og stiller spørgsmålene! Så er er I klar til 6 (!) udvalgte arrangementer i denne omgang?! Godt så, let’s roll….
Det var faktisk så svært at vælge kun 5 arrangementer ud, at jeg tænkte, pyt med regler og principper, det er ferie, så vi napper en ekstra. Altså, nu ligger halvdelen af koncerterne cirka inden officiel ferie-start, men vi leger lige.
Torsdag er der et enkelt tilbud, det er til gengæld et godt et, med hele 3 bands for 1 bands pris. Det er de mere mørke og støjende toner der trækker op over Stengade, når de byder på musik der burde stå godt til oktober.
Moth præsenteres som “iskold synth punk/cold wave” fra København, det kan man jo næsten forestille sig hvordan lyder ud fra den betegnelse? Men da bandet er en ubekendt størrelse for mig, så har jeg kastet mig ud i en hurtig lytter.
Yes, det lyder da i hvert fald køligt, afsondret og distanceret, som man kunne forvente sig med de betegnelser. Egentlig ganske stemningsfuldt, men bliver måske lidt ensformigt for mig over de 8 numre som udgør udgivelsen First Second, som kan høres/downloades HER
Vi forsætter i det kølige spor med The Foreign Resort, som jeg tidligere har anmeldt 2 gange, begge gange til 5 stjerner. Først var der Scattered and Buried, der begejstrede med en støj-rocket og shoegazende klang.
Da gruppen udsendte albummet New Frontiers tilbage i februar måned sidste år, stod jeg klar med 5 stjerner for deres 80’er inspirerede britiske lydunivers. Et varieret album, hvorom jeg skrev:
“Netop følelsen af at sidde og lytte til et gennemtænkt, homogent og sammenhængende album, er en af New Frontiers store forcer. The Foreign Resort har været på plyndringstogt i det britiske, nærmere betegnet tilbage i 80’erne, hvor de har indsamlet ideer, toner og stemninger fra bands som The Cure, New Order, Depeche Mode og ifølge dem selv en masse ukendte navne. Det kunne hurtigt blive en stiløvelse eller et uoriginalt genreopkog, men på en eller anden måde lykkes det bandet at smelte inspirationskilderne sammen til noget der både lyder velkendt, men samtidig rummer en selvstændig klang”. læs hele anmeldelsen HER
Tidligere på året forsøgte bandet at crowdfunde en USA tour og annoncerede en ny EP, hvilket vi fik en snak med dem om i interviewet HER. Mission lykkes, og bandet er akutelle med EP’en …., hvor bandet endnu engang har justeret udtrykket en smule. Jeg har kun nået at lytte EP’en igennem en enkelt gang, men udtrykket synes mere atmosfærisk og lidt mindre iørefaldende denne gang – ikke nødvendigvis en dårlig ting!
Sidst, men ikke mindst, er der horror-goth-punk fra svenske Then Comes Silence, et band vi allerede har beskæftiget os en del med her på siden. Vores flirt med de spirituelle svenske mørkemænd begyndte lidt tilfældigt med et interview tilbud, på Roskilde Festival 2013, som du kan læse HER. Efterfølgende måtte jeg 2 gange diske op med 5 stjerner til bandet, både til en helt forrygende koncert på et noget øde Beta sidst i 2013, og for deres album nummer 2, blot kaldet Then Comes Silence II.
I live-anmeldelsen fra dengang lød det blandt andet:
“Det spøgelsesagtige, eller hjemsøgte, er noget der går igen i hele bandets klang-univers, hvor “Spirits Flow” eksempelvis gennemstrømmes af en ubehagelig fornemmelse af at være på flugt igennem en mørk skov, med en udefinerbar “fare” lige i hælene – måske foregår det hele bare oven i hovedet på en? For Then Comes Silence’s stemningsmættede numre, formår både at virke foruroligende på et fysisk plan med deres meget massive og gennemtrængende lyd, mens atmosfæren i numrene har det med at sætte sig i sindet frem for kroppen“.
Efterfølgende har jeg oplevet dem live på Loppen sidste forår, hvor jeg diskede op med 4 stjerner. Lige for tiden er de aktuelle med deres 3. album på kun 3 år, Nyctophilian, der hvis man skal tro kollega Jonas (og det tror jeg man skal), ligeledes er en 5-stjernet oplevelse. Anmeldelsen kan læses HER
Stengade // d. 8/10 // Kl. 20.00 // 60 kr.
Det var en ordentlig omgang mørke, men vi kommer ikke længere ud i lyset i første omgang. Fredag holder Drowned Session nemlig forsinket release på Lygtens Kro for EP’en Home To The Wind, som Jonas anmeldte til 5 stjerner tilbage i maj måned. Anledningen er at EP’en nu endelig udkommer på vinyl.
Drowned Session har vi derudover anmeldt til de der 5 stjerner 2 gange tidligere, først 7″ singlen Conversation With Cora, der var så god, at vi gjorde en undtagelse fra vores normale “vi anmelder ikke singler politik”, og senest den mindst lige så gode 5 numre lange EP Horses. Drowned Session var samtidig et af de første bands som vi anmeldte fra noget der er begyndt at ligne en regulær bølge af folk/country/americana inspirerede danske navne – eller vi føler i hvert fald, at der de 2 års tid er landet en del udgivelser af “den slags” hos os.
Det Drowned Session kan, er med få og simple virkemidler, at skabe stemninger, billeder og en lille mental film, i mens lyset sænkes i musikken og natten falder på. Ofte danser musikken bare lidt i skyggerne, hvor den får lov til at ulme og ligge på lur, inden den kortvarigt hugger til med små udfald. I centrum er Atli Brix Kamban’s dybe ryst, der sender tankerne i retning af noget Mark Lanegan møder Nick Cave croon, men stadig med sin egen nerve og sjæl indtakt.
Og så er denne tur ind i mørket ganske gratis!
Lygtens Kro // d. 9/10 // Kl. 20.00 // Gratis
Vi forsætter med en tur til Albertslund, hvor Forbrændingen byder på noget af det ypperste indenfor dansk blues-rock, nemlig Thorbjørn Risager & The Black Tornado. Bandet er aktuelle med live cd/dvd udgivelsen Songs From The Road, der begejstrede ellers sindige Jonas så meget fornylig, at han ikke så anden udvej end at smide topkarakteren 6 stjerner efter den:
“Det eneste spørgsmål for mig efter en håndfuld lytninger og lidt til, har primært været om man skulle op på topkarakteren. Eftersom jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvordan udgivelsen skulle have været markant bedre, så må konklusionen være, at Songs From the Road, som live-album og dokumentation af et blues band i deres rette element, er til 6 stjerner”. Læs hele anmeldelsen HER
Desuden kan du, når du nu lige er i gang med at fedte rundt i vores arkiv, læse et interview med Thorbjørn Risager HER, hvor han fortæller lidt om livet på landevejene i ind- og udland.
Hvis der løber bare en dråbe blues-rock i dine årer, så er det her nok ugens uundgåelige tilbud i den genre.
Forbrændingen // d. 9/10 // Kl. 21.00 // 99 kr.
Og lige et lille ekstra “uofficielt tip”, bliver du hængende i Albertslund til dagen efter, så er der dømt tredobbelt rockshot med Loud ‘N Rowdy, Spoil og St. Prostitute, men da jeg anbefalede en koncert med de 2 sidstnævnte så sent som i sidste uge, så sniger vi lige anbefalingen lidt gelinde ind her.
Lørdag blev det så. Da står den sgu’ godt nok på masser af RAWK. Vi lægger ud på Rust, hvor The White Dominos fejrer udgivelsen af deres nye EP, efter at have fejret den i hjembasen Aarhus i sidste uge. Jonas har en anmeldelse af On To Something, som EP’en hedder, lige på trapperne (update: den er nu online HER), men indtil da har vi givet bandet lidt omtale via nummeret “Like A Ghost”, der har figureret som Dagens Track her på siden for nylig. Og en af de mere populære dømt på kliks, skulle vi hilse at sige.
Det forstår jeg måske egentlig godt, selvom den catchy, moderne melodiske rock som The White Dominos har helliget sig måske som udgangspunkt ikke lige er noget jeg ville sætte på derhjemme. Men det lyder fandeme godt og fungerer, det må jeg sige. Det er svært ikke at sidde og vippe med, og et nummer som “Like A Ghost” er et af den slags der bare flyder ubesværet fremad og stadig hugger godt igennem. Så, hold øje med en radio nær dig – hvis det her ikke når bredere ud, så skyldes det dårligt benarbejde, eller stokdøve radiofolk.
Som opvarmning får du Eerie Glue, der forsøger at klistre 50’er beat og 80’er shoegaze sammen, samt John Alcabean, der leverer “alternativ indie-rock”. Ja, undskyld til de sidste 2, I får lige nogle flere ord med på vejen en anden gang, hvor indlægget ikke er ved at stikke af for mig.
Rust // d. 10/10 // Kl. 20.30 // 40 kr.
Så rykker vi ind i københavner rockens højborg, High Voltage, hvor jyderne prøver at kapre rockklubben denne lørdag aften. Der er nemlig dobbelt op på århus-relateret rock.
Jeg forbinder Kings In Exile med Backstage i Arhus, hvor jeg også har oplevet bandet live en enkelt gang for nogle år siden, og hvor de også har spillet jævnligt. Kvartetten spiller kort sagt rock, rock som den har lydt i forskellige afskygninger siden 70’erne. Bandet har faktisk over 10 år på bagen og udsendte deres første album helt tilbage i 2006.
Nu er de aktuelle med deres nye single, “Shine Forever”, som udkom i mandags.
TurboChild befinder sig mere ovre i det klassisk garage-rockede møder klassisk, energisk rock ‘n roll. Jonas var ude med 4 stjerner for deres EP tilbage i oktober 2013, siden er der kommet et par singler og blevet spillet et hav af koncerter, blandt andet til Spot Festival i år, hvor Jonas nedfældede følgende i sin reportage:
“De fem unge herrer har spillet masser af koncerter på det seneste, og det kunne mærkes på HeadQuarters, hvor bandets effektive hooks på numre som singlen ‘Gimme Some’, og i det hele taget godt med uuh-uuh og aah-aah-kor, som for eksempel på ‘Jane Doe’. Det fængede godt blandt publikum, og en veloplagt Richard Schuster i front fik sat godt fut i løjerne. Som bandet selv siger, “This shit ain’t rocket science”, til gengæld så kan de skrue umiddelbart catchy rock-sange sammen, med snablen godt nede i kassen af 60’er og 70’er rockens virkemidler. En velfungerende showcase for Aarhus-bandet”.
Der skulle være en god chance for at High Voltage overgiver sig til jyderne – i hvert fald lige en enkelt lørdag.
High Voltage // d. 10/10 // Kl. 22.00 // 70 kr.
Sidste stop for rock-karavanen i denne omgang bliver Lygten Station, hvor Franklin Zoo leverer nye rock-brøl fra rockens urskov. Bandet er bestemt ikke fremmede for disse spalter, hvor vi har omtalt bandet i efterhånden mange sammenhænge.
Det hele begyndte tilbage i maj måned 2012, hvor københavner grunge/tungrock bandet fangede vores opmærksomhed under det års Spot Festival – dog ikke som en del af det officielle Spot program. Næh, bandet havde en EP ude og stablet en showcase på benene på Backstage lørdag eftermiddag, og havde dagen forinden været på gaden og promovere sagerne selv.
Det var også sådan jeg blev fanget, en fredag aften på Godsbanen i Aarhus, hvor jeg i en musikfri stund blev passet op af bandets ene guitarist, Daniel, der påstod han spillede i et band, som havde en forsanger der kunne synge lige som Chris Cornell. Yeah right! Well, OK, det passede så faktisk, skulle de vise sig. Showcasen var ganske overbevisende, og efterfølgende har jeg oplevet bandet over en håndfuld gange live rundt omkring i forskellige sammenhænge, senest på Copenhell i år, hvor de fik skodtjansen at åbne den lille scene på sidste dagen.
Jeg siger skod-tjansen med respekt for både Copenhell og bandet selv, men selv om det er en ære og et fint udstillingsvindue at få lov til at spille på Copenhell, så behøver man vel ikke forklare udfordringen i at skulle vække et begrænset fremmøde i sidevind og regn, til middagstid, på festivalens tredje dag? Nuvel, Franklin Zoo gik nu til værks med opgaven, og slap godt fra det, som de altid gør – uimponerede og med brystkassen skudt frem. Og endda med en masse nyere materiale, fra deres på det tidspunkt relativt nye EP.
Samme stil lagde de for dagen på debutalbummet Untamed, der udkom for omkring 2 år siden, hvor man måske ville have anbefalet at de lavede endnu en EP i stedet for og lige bed over en lidt mindre mundfuld. Det er der ikke noget der hedder her, og det er noget af det jeg rigtig godt kan lide ved Franklin Zoo – de tror selv 100 % på det og deres musik, og har ikke tænkt sig at gemme sig!
Hvor andre bands af deres størrelse og i deres position af og til godt kan virke lidt som en undskyldning for dem selv, gå lidt stille med dørene, så sparker Franklin Zoo dem ind, skruer helt op for volumen, attitude og udstråling og signalerer – fuck hvor er vi fede, mand!
Befriende, og befriende udansk.
I samme stil, så har de, ud over at præsentere helt nye numre fra deres kommende album nummer 2, også tænkt lidt større end blot “showcase af nyt” på Lygten denne lørdag. Der vil også dukke en række hemmelige gæster op på scenen, samt bydes på en sætliste der rummer lidt overraskelser ud over de helt nye numre.
Opvarmningen står Evolution Of Me for.
Lygten Station // d. 10/10 // Kl. 20.00 // 80 kr. (forsalg) 100 kr. (døren)
https://youtu.be/jKbCXt_DtCg
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: EHB Fotografia
