Det er lummert. Hjemmefra har jeg tjekket vejrudsigten og konstateret, at cykeltasken nok skal vægtes ned med regnbukser, hvis jeg holder til Greta i aften.
Hvis… Det må bero på, om jeg finder godt selskab i pauserne.
For første gang har jeg ikke sat mig foran festivalen og lige taget en sports-drik inden jeg gik ind.
Eller.
Ok.
En øl fra Lidl, men de sponsorerer jo også sport, ikke?
I stedet går jeg ind og kan konstatere, at der er godt gang i Skate Contest ved Bonzai-scenen.
Skægt, intenst og også meget småt og hyggeligt.
Pyh. En øl måske? De sælger det vel for at man skal købe det?
Et kvarter til Nakkeknaekker – kan lige nå at sidde med laptoppen, få dette skrevet ned og så indtage en musik-drik. Fint. Opad og fremad!
Nakkeknaekker, Bonzai-scenen 3. august 2024
Efter kåringen i Skate Contest er ovre, går Nakkeknaekker på kl 16.10.
Der er ikke tale om et band, der tager fanger og der startes hårdt ud med ægte død, hurtige opfordringer til circle pits – og så en boogie-metal oplevelse fra silkeborgenserne.
Kæmpe booking, da de tager videre på tourne lige nøjagtigt nu (lidt bekymret for forsangerens noget hæse stemme, når han taler mellem numrene?), men hold nu kæft: Det er højeste gear hele vejen, det er klassisk død og det er både forbandet godt udført, fest fra første takt – og med en afsindig crowd control.
Jeg vidste ikke, man kunne se så mange battle wests på Grim, men de var kommet ud og mit gæt er, at der bliver kaldet til circle pit fem gange – og leveret af publikum. Vi er med her, boogier og for første gang på festivalen oplever jeg et band, der bare kører på med fest fra start til slut (I know, I know. Jeg kunne jo bare have taget til andre kunstnere).
Det er lidt mærkeligt med metal-koncerter: der sker meget, det er høj-energisk. Og hvad skal man så mere skrive? Jeg vil sige, vokalen var on-point, trommespillet særdeles fremragende og ellers er der i Nakkeknaekker tale om ’det nye sort’.
Ingen fanger, ingen skiften ned i gear. Bare derudaf med en stærk indpisker i front, et stærkt spillende band bag ham og et velvilligt publikum, der både circler, wall-of-deather og crowdsurfer på anbefaling fra scenen. For det er nemt: Det er et fedt spillende band, energien river med og hvorfor ikke?
Klasse booking af et navn, der bogstaveligt talt dagen efter spiller internationalt.
Og. Så.
døtre – Skovscenen, 3. august 2024
Mere performance-kunst, end en koncert. Med fem flotte, unge piger skubbet ud i fronten af tre maskeklædte musikere, synges der pænt, harmonisk og ofte med vocoder.
Har jeg tidligere ytret ønske om, at koncerter kommer i gang? Ja. Kommer døtre nogensinde i gang? Nej.
Der er andre ting på spil her, og jeg tror ikke, jeg rigtigt kan forestille mig andet, end at de finder deres leje på kunstmuseer. Eller alternativt nogle locations som slotsruiner eller andet.
For på en ’nøgen’ scene bliver det lidt tomt, lidt for (over)produceret og efterlader publikum i en afventen af, hvornår de dog kommer i gang. Det er dog dygtige mennesker – men måske også mennesker, der fokuserer lidt for lidt på gode numre, og lidt for meget på form og visuel æstetik.
Ambitiøs booking!
Jeg går derfor i skoven og ser lidt stand-up, som tydeligvis arbejder noget op af bakke. Lidt spøjst at det er en genre, hvor hvis der kommer hul på grinene, så kører det – her var der ikke rigtigt hul på grinene og der var lidt tumbleweed over det hele – ikke fordi jeg vurderede materialet som bedre eller værre en andet, dansk stand-up. Heller ikke timingen.
Tough day in the woods.
Jeg får det i stigende grad skidt. Er det tømmermænd? Eller har jeg fået noget af knægten hjemmefra? Who knows, men jeg hiver mig op i nakkehårene (nakken er dog knækket 😉 ), og får fedtet mig over til Wildr.
Wildr – Bonzai-scenen 3. august 2024
Det viser sig at være en god idé. Selv om jeg i støvet, tordenluften og folks mærkelige insisteren på at ryge under disse forhold har lidt svært ved at få luft, kan jeg ikke ignorere at der er tale om et fedt spillende, punket band.
Med både en skarp forsanger og en tilsvarende godt syngende guitarist, leveres der høj-energisk musik i lidt længere og lidt mere sofistikeret udskæring end klassisk punk.
Men med de klassiske effekter som breakdowns, grooves og en meget insisterende attitude.
Det er sjovt at opleve to så energiske bands som Nakkeknaekker og Wildr – og så alligevel konstatere forskellen.
Som en veninde sagde, da de var færdige: ”Det her er lige mig! – Nakkeknaekker var også fedt, men blev for voldsomt. Det her var FEDT!”.
Et nummer som Superstar byder på dynamik og skifte mellem de to vokalister, der er også plads til ballader, så vi ikke bliver totalt kørt over – men samtidig er energien også ung og punket (ved faktisk ikke, hvor unge de er – det virker bare sådan).
Der lanceres en single, Be Less, inden forsangeren går ud blandt publikum under det sidste nummer. Der børles der lidt rundt, men vokalen holder og det sætter et perfekt punktum for ca tre kvarters koncert. I øvrigt: Tak for at holde dét format i stedet for fx at trække tiden ud, hive mere eller mindre helhjertede covers ind osv.
Jeg skal holde øje med Wildr og er bare fundamentalt glad for at der findes denne type bands, der trækker på noget af det sårbare fra hardcoren, spiller pisse godt og i øvrigt har ikke blot én men to gode sangere.
Poetisk er det vel næsten, at dette band skriver ’love storm is the mission’ – og så deler navn med en digital platform, hvis erklærede mål er at stoppe had.
På denne lørdag viste det sig at være garant for en god koncert – selv om min energi-tank var ved at være tom og jeg bøvlede med at få vejret.
Som jeg skriver ovenfor, så ville min evne til at blive indtil Greta om aftenen afhænge af om jeg fandt godt selskab. Det gjorde jeg egentlig – både førnævnte veninde og en kollega – men min energi var væk og en halv time på cykel hjem virkede allerede som en udfordring.
Dermed sluttede Grimfest for mig for 2024.
Helt overordnet set, har det været en succes og frygten for at en udsolgt festival blev et problem, viste sig at blive gjort til skamme.
Jeg har både set bedre og værre programmer, men ud fra billetsalget har festivalen vel netop ramt rigtigt og balanceret det unge med, ja, bands der for længst har holdt 25-års jubilæum.
På den konto var det et særligt øjeblik at stå og se helt unge mennesker synge med på Carl Emil Petersens materiale – og vendte man sig rundt, kunne man se folk fra deres forældres generation gøre det samme.
At booke Baal og at de så spiller festival-classic var sammen med momenter af Sebastian Wolff og Wildr mine personlige højdepunkter og derudover er Grimfest cementeret som en rolig, venlig festival hvor der er plads til mange forskellige mennesker og der holdes et godt niveau på musikken.
At nogen så har forsøgt at gøre ondt på en festival, der sætter disse rammer (direktøren, Aage, var forsøgt kørt ned af en tyv inden festivalen), er utilstedeligt. Vi ønsker ham god bedring!
Jeg KUNNE have afsøgt lidt mere og udfordret mig selv musikalsk. Det må så blive næste år!
Ærgerligt at slutte med et fladt batteri, men det har intet med festivalen at gøre og indtrykket er positivt. Tak for denne gang, Grim!
