Så blev det sgu’ lige pludselig oktober i en rasende fart! Pyt med det, det betyder som regel bare flere koncerttilbud på de tiltagende kølige aftener. Lad os kaste et blik på ugens 5 udvalgte arrangementer i København.
I denne omgang er vi endt med 3 tilbud til fredag aften og 2 lørdag. Vi lægger ud fredag med en tur til Amager, hvor album-aktuelle Freddy and The Phantoms gæster Beta. Bandet udsendte tidligere i år deres tredje album, et album som vi aldrig nåede at komme omkring i en lidt overlæsset periode inden sommerferien .
Times of Division, som albummet hedder, har dog fået en lind strøm af 4-stjernede anmeldelser siden udgivelsen, så mon ikke deres blues-rock også fungerer ganske solidt, hvis ikke bedre, live end på plade?
Opvarmningen har vi til gengæld været omkring, den står de energiske retro-rockere Le Fox Holes for. De udsendte for et par måneder siden en selvbetitlet debut-EP, som Thomas tildelte 4 tilfredse stjerner her på siden:
“Det er måske ikke super nyskabende det bandet ligger for dagen, men det er til gengæld uhyre troværdigt, EP’en er fint varieret og der er en klart defineret rød tråd fra start til slut. Produktionsmæssigt er lyden spot on, godt beskidt og støvet, og bandet spiller overbevisende og ved hvad de vil, nemlig levere god gedigen uforfalsket rock ‘n’ roll uden de store dikkedarer”. Resten af anmeldelsen kan læses HER
Beta // d. 2/10 // Kl. 21.00 // 125 kr. (forsalg) 140 kr. (døren)
Så dribler vi videre til et lidt specielt arrangement på Loppen, hvor Country/folk-bandet Workers In Songs fejrer udgivelsen af deres 3. udgivelse på blot 3 år, nemlig EP’en Scrapbook. Det specielle er, at bandet denne aften “varmer op” for dem selv og agter at spille alle de numre de hidtil at udsendt. Så det er vel en slags dobbelt-koncert? Eller én lang Workers In Songs koncert med indlagt pause?
Af de 3 udgivelser har vi indtil videre kun haft fingre i den ene, nemlig albummet That Glorious Masterpiece, der udkom for lidt over et år siden. I min 4-stjernede anmeldelse lød det blandt andet:
“That Glorious Masterpiece er en rejse ud af en støvet amerikansk vej i et eller andet øde backwater samfund langt sydpå. Mørket er faldet på og mens du traver eller triller ud i natten, bliver turen både selve den fysiske bevægelse på vejen og en rejse ind i en selv”.
Anmeldelsen roser især de 2 numre “That Glorious Masterpiece” og “Livin’ In A Cheap Motel”, hvor Workers In Songs virkelig fik deres country til at rykke og funkle. Når man lytter til og skriver om så mange udgivelser og sange som vi gør, så kan det desværre af og til være svært at huske enkelte numre efter et stykke tid – endsige finde tid til at lytte til dem igen. Men lige netop de 2 numre her, da behøver jeg kun at læse titlen, så bringer det mig straks tilbage og jeg kan høre sangene tydeligt for mig.
Dengang kaldte jeg dem 2 af de bedste numre jeg havde hørt det år, det er jo store og bevingede ord, men helt forkert var det nok ikke, når de på den måde har brændt sig fast i den lidt pressede hukommelse.
Er du ikke bange for banjoer og en så ægte amerikansk country-lyd man nok næsten kan opdrive her til lands, så er der fuld valuta for pengene på Staden fredag aften.
Loppen // d. 2/10 // Kl. 21.00 // 60 kr.
Fredagens sidste stop er på KB18, hvor der er dømt tredobbelt hardcore klø, så det er i Kødbyen det foregår, hvis du skal have ørerne renset.
Du får blackend hardcore fra Whorls, som er det eneste af de 3 bands vi ikke har været omkring endnu. Aggressiv blackend hardcore loves der endda! Lad os se hvad der sker når man trykker play på bandcamp, jeg er tilbage lige om lidt….
Ok, skulle lige et smut forbi skadestuen med dybe sår og rifter, for, jeps, som håbet, så dækker “blackend hardcore” over nogle temmelig kradse løjer! Bandet har 4 udgivelser tilgængelige på deres bandcamp, hvoraf det er den nyeste, Petrichor, der har sandblæst mine øregange og ødelagt resterne af sommerens kulør på arme og ben. 5 Euro skal de have for at flå huden af mig, det virker som penge godt givet ud og noget jeg må skillinge ud til.
Derudover bydes der på mørk, metallisk hardcore fra Justin Hate, som Jonas tildelte 4 stjerner for albummet Though Hope Is Frail tilbage i juni måned sidste år:
“Though Hope Is Frail er bestemt ikke hyggemusik til kærestemiddagen, men det er et album med andre kvaliteter. Først og fremmest er Justin Hate, når de er bedst, rigtig gode til at fremmane en mørk og dyster dystopisk stemning, som slægter bands som Unsane og danske The Psyke Project på”. Læs hele anmeldelsen HER
Sidst, men bestemt ikke mindst, bydes der på en udløber fra netop The Psyke Project i form af det kaotiske hardcore band Czar. Gruppen udsendte uden de store armbevægelser og larm deres dansksprogede debut-EP, Menneskehad, i begyndelsen af året, en lille, kort, bombe af en udgivelse, som jeg smed 4 stjerner efter:
“Du når nærmest ikke at få paraderne op, inden “Slægt” fræser ud af starthullerne og går direkte efter fjæset på dig. Med 5 numre med en samlet spilletid på omkring de 12 minutter, er der heller ikke meget tid til at holde sig i skindet. Så Czar er en af den slags udgivelser, som raser fremad i en fart, så du næsten ikke når at opdage, eller tænke over, hvad der ramte dig. Der synges/skriges/råbes arrigt på dansk, men det kan være vanskeligt at få andet end løsrevne ord eller sætninger med, mens éns øregange flås til blod”. Læs resten af anmeldelsen HER
Det må være ugens frivillige afstraffelse!
KB18 // d. 2/10 // Kl. 20.00 // 50 kr.
Vi er nået til lørdag og lægger ud med noget lidt andet. Lille Vega får nemlig besøg af Between The Buried And Me, som indrømmet, er musik jeg aldrig selv ville sætte på derhjemme. Det skal dog ikke forhindre, at det kan anbefales til andre!
Progressiv metal er af de betegnelser der er blevet brugt om North Carolina bandets musik, med afstikkere til dødsmetal og metalcore. Det core der, det har jeg lidt problemer med. Bandet har allerede 15 år på bage og er aktuelle med deres 7. album. Coma Ecliptic. Albummet er et stort anlagt koncept-album, med en ramme fortælling om en mand der ligger i koma og de drømme om sit tidligere liv som en gennemlever, eller lignende. Og så er det tilmed en stor anlagt rock-opera rent stilistisk. Lyder ambitiøst.
Det har også betydet at bandets hårdeste tendenser er blevet skrællet væk, nogen har endda kaldt det et “pop” album, hvilket nok har skræmt et par gamle fans væk – til gengæld har albummet fået en generel fin modtagelse af anmelderne rundt omkring.
Opvarmningen leveres af engelske Haken, der også gør sig i det progressive.
Lille Vega // d. 3/10 // Kl. 22.00 // 150 kr. (forsalg) 170 kr. (døren)
Vi runder af med en tur til Rødovre, hvor Viften har 3 danske rocknavne på plakaten.
Statement nåede vi aldrig at få anmeldt her på siden, da de sidste år udsendte albummet Monsters. Det blev ellers til masser af positive tilkendegivelser og rosende ord for heavy rock udgivelsen, der blandt andet faldt i anmeldelser veteranen Steffen Jungersens smag. Så hvis du kender lidt til ham og hvad han tænder på, så går du nok ikke helt galt i byen med Statement.
De sidste 2 navne har vi til gengæld været omkring, begge 2 i 4-stjernede anmeldelser fra undertegnede. Grumpynators er lidt en sjov størrelse, de blander nemlig hardrock, heavy, rockabilly og pop-punktil noget de kalder motorbilly.
Selv om de befandt sig lidt på gyngende grund på albummet Wonderland, så formåede de alligevel at holde skuden flydende:
“Alt fra sangskrivning, over lyrikken til sammenspillet er lidt flosset i kanterne eller fyldt med løse ender, så bandet ind i mellem lyder som en flok uregerlige teenage-knægte, der har stjålet nøglen til musiklokalet og benytter chancen til at baldre igennem, uden rynkede øjenbryn fra læreren. Til gengæld gør de det med en uforfalsket energi, begejstring og spilleglæde, så man gang på gang tilgiver, at det af og til lyder lidt sjasket og uterligt. Wonderland gennemstrømmes simpelthen af en oprigtig glæde og vilje, som er svært smittende og vanedannende”. Hele anmeldelsen kan læses HER
Så var det til gengæld noget mere stilrent, det St. Prostitute diskede op med på albummet Glorified i begyndelsen af august måned. Old school rock og rul, uden for mange svinkeærinder:
“… når vi får Glorified kogt lidt ind til benet, så er der faktisk rigtig meget godt at komme efter i afdelingen for fræsende RAWK. Med hjertet på rette sted galoperer St. Prostitute ud over stepper der syntes tyndslidte fra genrens storhedstid op gennem 80’erne og ind i 90’erne, men det sympatiske band går til opgaven med smittende iver og nærmest en naiv tro på, at bare man spiller røven ud af bukserne, så gør det ikke noget det hele er hørt før”. Læs hele anmeldelsen HER
Viften // d. 3/10 // Kl. 20.30 // 110 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
