Tid til en lille relancering af vores kig på koncerter, foreløbig kun i København, da det er der undertegnede slår sine folder.
Så blev det tid til, at vores koncertkig fik en lille overhaling. Jeg har siddet og lavet dem her “ugentligt” (der har været pauser når spillestederne har holdt ferie) i årevis og det var efterhånden blevet en lidt triviel tidsrøver, der begyndte at ligne automatiseret samlebåndsarbejde = kedeligt!
Som tiden er gået, har jeg selv fået mindre og mindre tid, og måske også lyst, efter at sidde og lytte/skrive om musik dagligt, til at opsøge koncerter. Så det ugentlige kig på koncerter begyndte, at blive en upersonlig omgang gratis “reklame” for ting jeg alligevel ikke selv fik oplevet. Det er også OK, det er jo en form for service det her og et håb om, at det man skriver kan lokke nogen til at tjekke musikken ud – og dermed få den udbredt mere. Men, nu prøver vi lige med en kursændring.
Jeg har ikke fået mere tid til at tage til koncerter, men fremover vil det ugentlige kig på koncerter blive mere subjektivt og fleksibelt. Vi undgår ikke københavneri, selvom jeg på sigt gerne ville inkludere hele landet (HA, I wish), men fokus vil fra nu af være på de koncerter jeg selv kunne tænkes at tage til, såfremt tiden tillod det. Altså vinklet mere ud fra personlig smag, om man vil. Det kommer til, at udelukke nogle ting på forhånd, men, jeg føler et behov for, at skrive om noget der interesserer mig, så, beklager til dem der kommer til, at lide under min smag – eller mangel på samme.
Samtidig vil jeg tilstræbe, at køre efter en mere løs model/form, hvor der tidligere har været længere beskrivelser, gerne krydret med et halv-langt citat fra en eventuel anmeldelse af kunstneren, som vi havde i arkivet. Det blev for teksttungt og tidskrævende, at sidde og bakse rundt med alle de delelementer. Lidt ligesom den her indledning nu!
Så lad os komme videre og se hvordan det går, eller om der skal justeres de kommende uger.
Denne uge byder på 3 arrangementer, som jeg kunne finde på at stikke snuden forbi, men alle 3 foregår samme aften, lørdag, så det skaber jo allerede et lille problem. Totalt urealistisk, at man ville kunne være 3 steder på samme tid, men, lad os nu lege, at man kunne!
På Rust er der mulighed for, at få sin upcoming på og det er også en af grundene til, at det kunne trække i mig. En gang undergrund, altid undergrund, eller noget – er vi (GFR) stadig undergrund? Anyway, Rust lægger lokaler til årets udgave af Uhørt Præsenterer, hvor vækstlagsfestivalen, der nu har hjemme på Vesterbro efter at have holdt til på Refshaleøen i sine første leveår, afbryder sit vinterhi og inviterer til smagsprøver fra 5 navne.
Dusin, Boye & Sigvardt, Elijah Okello, Moon Mountain og The Bowdashes. Af dem er det de to sidstnævnte, der især trækker lidt i mig, Moon Mountain har vi anmeldt et par gange, de har udviklet sig fra noget neo-psych/folket til noget mere poppet, mens The Bowdashes opererer indenfor et mere støvet, western rocket univers, som jeg har anmeldt på EP’en Marrow.
Hvorfor skal man så kigge forbi det? Fordi du får en håndfuld alsidige navne for kun 135 kr. og fordi du klikker dig ind på den her side for, at se hvad der rører sig i vækstlaget, ikke? Det ved Uhørt virkelig meget om, og de plejer at være dygtige til, at booke navne, så det her er ikke en ren upcoming lottokupon.
På Loppen er der dobbelt op på tysk, hvilket tiltaler mig af flere grunde. Pakken byder på punk fra Die Nerven og krautrock fra LeVent, det er jo i sig selv tillokkende nok, men, jeg er også inde i en eller anden tysker-revival, hvad musik angår.
Jeg voksede op i Sønderjylland, ikke langt fra die grenze, så tysk radio, tv og populærkultur fyldte en del under min opvækst – vi kunne simpelthen høre og se flere tyske kanaler end danske. Tysk musik har fulgt mig on/off lige siden, men for nylig fik jeg lyst til, at gå Spotify amok og se hvor mange old school tysker navne jeg kunne opdrive på streamingtjenesten. Voldsomt mange, viste det sig!
Men det er fortiden, hvad der rører sig lige nu har jeg ikke den store føling med, så jeg ved faktisk ikke om Die Nerven er et “stort” navn syd for grænsen? Men jeg ved, at jeg lyttede en del til det op til Roskilde Festival 2014 og så missede jeg (selvfølgelig) koncerten af en eller anden grund. Så revanche er også et motiv for, hvorfor jeg kunne have lyst til, at slå et smut forbi staden.
Endelig har vi Stengade, og det er nok, indrømmet, den der trækker mest i mig denne omgang. Det er både personlig “bias” og genkendelsens glæde, der spiller ind her. De danske post-punkere The Foreign Resort har vi vel nærmest anmeldt en hel håndfuld gange, siden vi først stiftede bekendtskab med dem tilbage i, hvad var det, 2012? Men, det til trods, så er det faktisk ikke lykkedes mig, at opleve bandet live endnu, selvom de er ganske aktive på den front – dog mest i USA de senere år, hvor de turnerer ganske flittigt.
Live har jeg til gengæld oplevet de svenske post-punk/goth-rockere Then Comes Silence tre gange, første gang på Roskilde Festival, hvor de spillede på Pavilion Junior. Da fik vi forresten også en ganske spændende snak med dem om, at være ven med døden, and shit! Sidenhen har jeg set dem på henholdsvis Beta og Loppen, så det ville være lidt en genudsendelse at nappe dem en gang til.
Og så alligevel ikke, det er faktisk 5 år (jøsses ?!) jeg senest oplevede dem live, hvor de også har fået udsendt et par plader i mellemtiden, som jeg ikke fik lyttet til. Jeg røg lidt af vognen efter de første to plader, OK, så der ville ikke bare være tale om et gensyn, men nærmere en genopdagelse.
Hvorfor så det? Øh, fordi de, i hvert fald dengang, var et virkelig fedt liveband, der forstod at udnytte mørket, både på scenen og i selve musikken, på en ret dynamisk og dragende vis. De har aldrig helt fået det (bredere) gennembrud, som jeg egentlig synes musikken havde kvaliteten til, i hvert fald på de første albums, som er spækket med fede sange. Hvordan er de så i 2019? Ingen idé, det er jo det man kan finde ud af på Stengade!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Kim Sollare, Then Comes Silence pressefoto 2019
