Home Koncerter 3 koncerter jeg ville tage til, hvis jeg havde tid (uge 10)

3 koncerter jeg ville tage til, hvis jeg havde tid (uge 10)

2618
0

Så skal vi igen på koncerttur, i denne uge er valget faldet på 3 destinationer, der dækker både nutiden og fortiden.

Ja, vi skal faktisk 50 år tilbage i tiden lørdag aften, hvor 50 året for Woodstock fejres, men først skal vi lige forholde os til den tid vi lever i lige nu.

Turen starter torsdag aften, hvor Uniradioen præsenterer 3 upcoming navne i Huset-KBH, som på hver deres måde er værd at tjekke ud. Patnina har du, ligesom undertegnede, stiftet bekendtskab med ved, at have P6 Beat kørende? De har i hvert fald spillet nummeret “miner_paa_papir”, der også har været Ugens Kanon i Karrierekanonen, ganske flittigt siden slutningen af 2018.

Et af den slags numre, som jeg virkelig syntes var irriterende de første par gange jeg hørte den hakkende, små-funky rytme presse sig ind i øret på mig, men, som alligevel havde et eller andet, der gjorde den catchy. Det hjælper heller ikke på det, at vokalen og stemningen kan minde lidt om det man finder hos navne som Barselona og HongKong, som jeg har mere en svært ved, at tolerere, men, igen, det kan et eller andet, andet det her, som alligevel pirrer min nysgerrighed.

Pony Marshall har jeg været mere fanget af, eller i hvert fald de par singler vi i løbet af sidste år havde fornøjelsen af, at have som Dagens Tracks på siden. Det er rock, på den moderne måde, med crooner vokal og poppede og iørefaldende melodier. Og så godt og “klar”, efter min mening, at det kommer lidt bag på mig, at disse numre ikke har nået samme udbredelse på P6, som ovennævnte. Det er måske mine ører den er gal med?

Derudover er Manila også på plakaten, dem kender jeg faktisk ikke, men det lyder (efter et hurtigt lyt) umiddelbart ret dansabelt og meget poppet, med lys vokal og diskorytmer.

Så hopper vi til lørdag d. 9, hvor det er Loppens tur til, at have 3 upcoming navne på plakaten. Her kan du få punkrock fra Graceless og indie-pop fra J. Fen Hapens, som begge er ubekendte størrelser for mig.

Til gengæld har jeg lige anmeldt en 6 numre lang EP fra aarhusianske Modest, der står som aftenens hovednavn. De har da også allerede smagt lidt på de større scener, blandt andet med en koncert på Roskilde Rising. Jeg var ude med 4 store stjerner til For The Better EPen, som viste et band der inspireret af 80er navne som The Cure og ikke mindst The Smiths, giver et moderne bud på guitarrock med tilpas poppede melodier.

Der er også en understrøm af noget punket i stil og lyd hos Modest, men det er især deres sans for fængende og smittende melodier, der har fanget mig. Indledningsvis syntes jeg, at de måske lød lidt for meget som de formodede forbilleder, men efter at have lyttet EPen igennem viser det sig kun i moderat grad i materielt.

Sidste stop er også lørdag aften, som nævnt indledningsvist, når Lygten Station markerer 50 året for den første Woodstock Festival med et arrangement der kombinerer foredrag og musik. Derfor er det måske også en lidt atypisk størrelse, at inkluderer her, men, er man musikhistorisk interesseret, så lyder det som noget der måske kunne være værd, at tjekke ud.

Foredragsdelen handler om Neil Young og præsenteres under som “en akustisk koncertfortælling om Neil Young før, efter og ikke mindst optræden på Woodstock festivalen 1969”.

Livemusikken leveres af Byens Lobby, der introduceres som et band der tager rockmusikken tilbage til 70erne. Det gør det andet musikalske indslag, Frida Diamant, også. Og måske også til 60erne? Det er i hvert fald den klang der strømmer igennem bandets “hit”, “Gigantisk Jeg”, der fik ganske massiv airplay på P6 sidste efterår. Og helt fortjent, jeg synes det var en af sidste års aller bedste singler, et voksende og skvulpende psykedelisk rocknummer, som med frontkvinde Frida’s markante stemme fik tingene til, at gå op i den der berømte højere enhed.

Selvom bandet har en EP ude, er det dog som om, at de ikke fik helt fulgt op på “Gigantisk Jeg” singlen, i hvert fald blev der lidt stille på radiobølgerne efter den fadede ud. Men, der er jo tid endnu!

Til gengæld er tiden løbet ud for denne uges kig på koncerter, som jeg ville tage til, hvis jeg havde tid… og kunne finde vej fra Herlev ind til storbyen!

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Modest, pressefoto

Previous articleGaia/Drukner: Split 12″ ★★★★☆☆
Next articleUfrankeret: Ufrankeret (EP) ★★☆☆☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.