Ukendt Under Andet Navn, alias Henrik Olesen, tidligere den ene halvdel af brødreduoen Olesen-Olesen, er tilbage med et nyt, luftigt, vemodigt og periodisk opstemt album, som med minimalistisk poesi og musikalitet er et særdeles behageligt bekendtskab.
Sidst vi hørte fra Ukendt Under Andet Navn var for to år siden, med albummet Glade dage i St. Vemod, der, ligesom Ingen hunde hyler her, var en behagelig og luftig lytteoplevelse. Så på den måde, er der ikke så meget nyt under solen her. Stilen og stemningen er i høj grad den samme, men alligevel er det som om, der er fremdrift i Henrik Olesens univers. Omvendt føler jeg lidt, at jeg kommer til at gentage mig selv, efter at have genlæst anmeldelsen fra sidst.
Det skal anbefalingen ikke blive mindre af, for Ingen hunde hyler her er et fint værk i sin egen ret. Igen er der en gennemgående behagelig og let melankolsk stemning, der minder én om lyse og lune sommeraftener. Titelnummeret, en let lydcollage, som på sin vis understreger fraværet af hundes hylen og glammen, indleder albummet, inden det for alvor sættes i gang med ‘Sukker efter regn’, hvor kompositionen nok er relativt minimalistisk, og lyden let og luftig, men det betyder så sandelig ikke, at det er uden nuancer at dykke ned i – tag for eksempel den gode brug af trombone.
Rigtig glimrende bliver det på ‘Han er kunstner’ (med tekst af den afdøde digter Morti Vizki), som let til bens springer afsted med flerstemmig vokal og stærkt melodisk guitartema. Det er en lille perle på 2 1/2 minut, som godt kunne fortjene at blive et lille hit.
Vi skal tilbage til noget, der ligner hvilepuls igen med den dæmpede ‘Du drømmer sange’, med nynnekor, keys og diskret trommespil, endnu et godt eksempel på at det dæmpede ikke behøver at være kedeligt i selskab med Henrik Olesen og hans dygtige musikerhold, der blandt andre tæller Troels Bech, Niclas Tange, Niels Gröndahl og Solveig Sandnes.
Ordene “Livet er let//du finder det så svært”, indleder den korte ‘Livet er let’, som egentlig gerne måtte have været længere for min skyld, mens ‘Lysende’ også har et lidt skitseagtigt præg. Det er både en styrke og en svaghed hos Ukendt Under Andet Navn, for dels bidrager formen til den lette stemning, men omvendt, spidser man ører og lytter efter, føles det som uddrag af noget, der i hvert fald kunne have været større.
Til gengæld er ‘Skyer driver’ mere udbygget i sin form, og ligesom tidligere på albummet, spiller Mads Hyhnes trombone stærkt ind. Den leder fint videre til endnu en fin lille uptempo-perle, nemlig ‘Søde bløde juni’, som poetisk gennemgår flere af årets måneder, som leder hen mod netop juni.
Der er moden tilfredshed med tilværelsen at finde på ‘Det hele værd’ (den var der ikke så meget af i Olesen-Olesen, hvor det nærmere var utilpashed, der var et gennemgående tema), som er endnu en fin og let komposition, hvor violin og korvokaler igen er med til at løfte det samlede billede. ‘DNA’, som følger efter, er vel det mest rockede øjeblik på pladen, et mestendels instrumentalt nummer, der drømmerocker afsted, med gode instrumentale nuancer.
Vi får endnu en dæmpet skitse i form af ‘Vær dig selv’, inden albummet afsluttes af ‘Welcome to my Life’, hvor Jens Unmack også har været inde over, en hastigt pulserende sag, der peger tilbage mod de frenetiske 80’ere, men stadig er pakket ind, så man forstår sammenhængen med Henrik Olesens øvrige univers. Alligevel sidder jeg lidt med en fornemmelse af, at albummet godt kunne have sluttet anderledes og stærkere, da det er tidligere på Ingen hunde hyler her, at jeg finder de kompositioner, jeg synes er bedst.
Faktisk ville jeg heller ikke have haft noget imod at der var et par numre mere på albummet, hvilket er lidt usædvanligt, jeg brokker mig relativt ofte over for lang spilletid, men hos Olesen er der barberet ind til benet og minimalismen hersker – dog heldigvis ikke i forhold til lydbilledet, hvor der altså er rigeligt med fine detaljer at dykke ned i. Og så føles 32 minutter og 32 sekunder faktisk som ganske kort tid.
Ukendt Under Andet Navn blæser næppe gennem lydmuren med Ingen hunde hyler her, men for dem, der sætter pris på Henrik Olesens gode melodiøre (som han tidligere har udfoldet i Greene og sammen med brormand Peter H. Olesen i Olesen-Olesen), er der masser at komme efter. Også for folk, som ikke har noget forhåndskendskab til Henrik Olesens musik er det et godt sted at starte, og et godt soundtrack til det spirende forår. Det giver 4 store stjerner herfra.
Albummet er udkommet og kan købes fra Ukendt Under Andet Navn’s facebook-side.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
